“Der er et væld af summen omkring dig, bier og sommerfugle nyder den søde nektar fra et grønt bunddække af mynte. Midt i mynten tårner der sig et spiralformet bed op. Det er fyldt med urter og spiselige blomster, som man gerne må smage på. Nogle er behårede, andre glatte, og nogle stikker blidt. Du kan høre den blide lyd af et vindspil, der hænger i træerne og følge vindens leg i buske og træer.”

Ide og baggrund

Himmerlandsbyen ønsker at anlægge et 300 m2 sansebed i vores 4000 m2 store skov- og terapihave, Himmelhaven.

Sansebedet vil blive bygget op i lag, ligesom naturens eget økosystem, med fødevareproducerende træer, hvorunder der vil være et lag af insekttiltrækkende buske og i bunden et lag med flerårig mynte.

Urtespiral som centrum

I sansebedet er der en urtespiral, fyldt med krydderurter, der kan spises i og som medvirker til at stimulere smag- og lugtesans.

En urtespiral er et spiralformet bed, hvor starten af bedet er lavt og bedets midte er højt. Spiralformen er en æstetisk struktur som gør den spændende samt indbydende at bestige, og vil være medvirkende til at stimulere erindrings- og drømmesansen.

Urtespiralen vil blive bygget i natursten, som er oplagt til tilfredsstillelse af følesansen. Stenene bliver varme i solen og er lækre at røre ved, klatre på eller sidde på.

Friluftsliv, naturforståelse og naturformidling.

Vi håber, at sansebedet vil være medvirkende til at støtte lokalområdets naturoplevelser for børn og unge ved at byde på noget, der ikke kan findes andre steder i lokalområdet.

Samarbejdspartnere

Den lokale vuggestue, børnehave og fritidsordning ønsket at være samarbejdspartnere i projektet. Børnene i vuggestuen og børnehaven vil stå for forspiring af mynteplanter og vil fremadrettet bruge sansebedet til naturformidling for en gruppe børn i alderen 1 – 6 år.

Den lokale SFO er også samarbejdspartner i projektet og ønsker, at hjælpe med forspiring af krydderurter og spiselige blomster til urtespiralen.

Desuden støttes udviklingen af bæredygtige naturaktiviteter og naturformidling i projektet af foreningen Bæredygtig Læring, som har tilholdssted i Himmerlandsbyen.

Himmerlandsbyen har igennem et tidligere projekt, i samarbejde med foreningen Bæredygtig Læring, udlagt en del af vores fællesjord til fælleshaver, hvor der blandt andet har været undervisning i skolehaver efter Haver Til Maver princippet.

Projektet fælleshaver er støttet af Landsbyrådet og Friluftsrådet, hvilket har givet os mulighed for at opføre et overdækket udekøkken og shelter, som spiller godt sammen med de læringsaktiviteter som sansebedet lægger op til.

Skolehaverne og andre undervisningstilbud fra Bæredygtig Læring vil kunne benytte sansebedet til naturformidling og sankning af urter.

Alle er velkomne

Sansebedet vil blive designet med børn, børnefamilier og institutioner som primær målgruppe og give mulighed for gratis naturoplevelser, hvor alle sanser er i spil.

Projektet er støttet af: