Skov- og terapihave
Det første du bydes velkommen af i skov- og terapihaven er et skilt der fortæller om haven og dens indretning. Herefter mødes du af et væld af dufte og farver. Omkring dig er urter og spiselige blomster, som du drages til at smage på. Der er bærbuske med gule, røde og sorte bær og skovbunden er dækket med aromatiske og spiselige planter. Du går videre ad den snoede sti, ind under kronerne af store frugttræer. Roen rammer dig og du kan høre vindens hvisken i træerne. Du lukker øjnene og byder naturen og roen velkommen i dit sind, imens du tager plads i skov- og terapihavens midte, der er indrettet til en retræte fra hverdagens jag og støj.”
Himmerlandsbyen ønsker at bidrage til bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne og er i gang med at anlægge en 4000 m2 skov- og terapihave, der viser, at det er muligt at dyrke med naturen som model, samtidig med, at vi opbygger jordens ressourcer og lagrer 4 tons CO2 om året i jorden og i flerårige planter.
Skovhaven vil blive bygget op i lag, ligesom naturens eget økosystem, med fødevareproducerende træer, nedenunder vil der ligeledes være et lag af fødevareproducerende buske og slyngplanter og i bunden et lag med flerårige grøntsager og urter.
Skov- og terapihaven vil også give andre udbytter, såsom medicinske planter, samplante planter som pil eller løvtræ, planter til en lang række håndværksaktiviteter, blomsterproduktion, flerårige planter til biobrændstofproduktion og smukke rum til afslapning, meditation og læring.
Skov- og terapihaven anlægges efter permakulturdesign, hvor der tilgodeses mere end blot bæredygtighed. Permakulturprincipperne sikrer regenerering, som er nøglen til at beskytte jorden mod overudnyttelse og klimaforandringer. Det er således et design, der producerer sund mad, levende jord og ren luft, så kommende generationer af alt levende får bedre forhold.
Himmelhaven bliver etableret med støtte fra:

Alle er velkomne
Med plads til afslapning og meditation er skovhaven et uderum, hvor du kan lukke øjnene og nyde… eller mødes med andre til en fælles arbejds- eller hyggestund.
Skov- og terapihaven er også ideel som læringsrum for børn og unge, hvor naturen er i centrum.


Permablitz 2023
Kom og vær med til en hyggelig dag i Himmelhaven! Arrangementet er åbent for alle,…
Nyt fra Himmelhaven

Permablitz 2022
Vi fortsætter udplantning i skovhaven Himmelhaven Arrangementet er åbent for alle, der har interesse for…

Himmerlandsbyens YouTube kanal
Så fik Himmerlandsbyen og Himmelhaven sin egen YouTube kanal og første video havde premiere i…

Projekt Himmelhaven
Himmerlandsbyen er blevet indstillet til støtte af LAG Himmerland og påbegynder projektet Himmelhaven – et…