tIMELINE

Nye andele til salg
Så er de nye andele – som blev gjort mulige med den nye lokalplan – endelig blevet sat til salg. Er du interesseret – se mere her.
Vi har allerede en del på interesselisten, så det bliver spændende hvem de nye medlemmer af vores skønne ’samfund’ bliver…

Under Solen Festival 2024
Vi gør det igen – holder Under Solen Festival. Så i juni tog vi ind på Huset i Hasserisgade, Aalborg for at gøre lidt reklame for festivalen.
Det blev en skøn eftermiddag på Husets terrasse med pandekagebagning over bål, stenmaling og hyggesnak.

Under Solen Festival 2023
Vi havde en fantastisk weekend juli 2023 med musik, workshops og fællesskab, hvor vi oplevede at få endnu mere omsorg og glæde for naturen, vores medmennesker og os selv! TOTALT SKØNT!
Der var forskellige workshops, familieunderholdning, danseworkshop, bålpandekager – og ikke mindst musikken med bl.a. Hvalfugl, Virelai, Trubaduren & Hans Rockband, Junglelyd, Tundra og mange flere.
Se fotos og (gen-) oplev stemningen.

Ny lokalplan
Endelig har vi fået den længe ventede nye lokalplan 343, som giver os mulighed for at udvide og for at få nye ”legekammerater”…
Det bliver alt sammen mega spændende og vi glæder os til at vi forhåbentligt snart bliver flere i vores lille fællesskab.

Under Solen Festival 2022
Første festival i forhåbenligt en lang række, hvor fællesskab, glæde og omsorg for naturen og hinanden er i centrum.
Der var forskellige workshops, familieunderholdning, bålpandekager og veganermad – og ikke mindst musikken med bl.a. Faratuben, Tundra, Jordan Jackson og mange flere..

Projekt Himmelhaven
Himmerlandsbyen er blevet indstillet til støtte af LAG Himmerland og påbegynder projektet Himmelhaven, hvor der anlægges en 4000m2 skov- og terapihave efter permakulturprincipper.

Sommerlejr 2020
Under corona kunne vi jo ikke holde den sædvanlige sommerfest med gæster ude fra, så vi besluttede at holde en ‘sommerlejr’ for os selv.
Vi var heldige at vi nåede det medens der stadig var sommervej – og havde en skøn weekend med maleworkshop, yoga og fællesskab.

PROJEKTET FÆLLESHAVE
Foreningen Bæredygtig Læring har fået tilskud fra bl.a. Friluftsrådet til projektet Fælleshave. Det betyder, at vi i Himmerlandsbyen får en fælleshave med bl.a. skolehaver, shelter og overdækket udekøkken, der bliver offentligt tilgængeligt!

Åben Havefest
Himmerlandsbyen arrangerede en rigtig hyggelig ‘åben havefest’ hvor besøgende fik mulighed for at komme med på en rundvisning og se husene og haverne.
Grønne foreninger og virksomheder udstillede og der var både modeshow, musik og leg.

Alterbæk har fået luft
Endelig fik vi genetableret bækken og Alterbækken er åbnet så meget som det er praktisk muligt – efter den i mange år har været rørlagt.
Vi glæder os til endnu et rekreativt område i Himmerlandsbyen. Så nu venter vi blot på laks og alle mulige andre fisk, planter og forskellige vanddyr dukker op i det strømmende vand.

Vi bygger nyt Skraldehus
Allerede ved Himmerlandsbyens start indrettede vi vores første genbrugssystem, hvor vi sorterede det affald, som er muligt at genanvende. I 2014 påbegyndte vi så et nyt ‘skraldehus’ med plads til alle containerne samt hylder til genbrugsting fra beboerne.

OVERSVØMMELSE
For 2. gang på en måned stod det nederste af Himmerlandsbyen under vand.
Herfra opstod ønsket om at få genetableret bækken, som på et tidspunkt er blevet rørlagt.

Besøgsdag
August 2008 arrangerede Himmerlandsbyen en meget velbesøgt ‘Besøgsdag’. Der var bl.a. stande om masseovne, træuldsisolering, økologiske grøntsager og tøj, solfangeranlæg…

Det første hus i Himmerlandsbyen
Jabohuset ankommer
Det første hus, der blev sat op i Himmerlandsbyen var Jabohuset – det tidligere turistkontor i Mou.
Det var først og fremmest tænkt brugt som midlertidig bolig for andelshaverne i mens de bygger – hvorefter det kan udlejes eller sælges til endnu en beboer i Himmerlandsbyen.

Beplantet Filteranlæg
Kilian Water påbegynder anlæggelsen af vores beplantede filteranlæg.

Første Fælles Arbejdsdag
Vi samles alle for første gang til fælles arbejds- og hyggedag.
Vi starter på opmåling til grunde/byggefelter og etablering af plantebælte.

BESØGSSØNDAG
Vi afholder vores første Åbent hus arrangement – trods det at der endnu ikke er nogen huse – men vi vil gerne fortælle om vores projekt. Se artikel fra Nordjyske 19. juni og Folkebladet 12. juni 2006.

Etablering af vej i Himmerlandsbyen
Lorem ipsum


SKØDEUNDERSKRIFT
Så blev vi jordejere!
Onsdag den 16. december 2005 kunne vi glade møde op hos advokaten og underskrive skødet på jorden til vores fremtidige øko-landsby.
Hos advokaten til underskrift af skødet til Himmerlandsbyens jord.
Læs Nyhedsbrev nr. 5: “Årsskiftet 2006 blev skelsættende”…

VI HAR FÅET NAVN
Støvring Kommune havde indkaldt forslag til navngivning af vores vej. I alt indkom 6 forslag: Gregers Krabbes vej (efter den ny friskole), Gråstensvej (efter en af Himmerlands største sten, som ligger tæt ved), Iversensvej (efter en kendt lærer i Aarestrup), Himmerlandsbyen (foreningens forslag) og endelig Frilandsvej.
Der var udlovet 3 flasker vin til det forslag, som vandt. Udvalget for Teknik og Miljø besluttede på møde den 12. okt. 2005 at vejnavnet skal være “Himmerlandsbyen” og det blev derfor foreningen, der kunne afhente den udlovede gave. De kan jo så bruges til indvielsesfesten :-))
Hermed kom der så en afklaring på vores fremtidige adresse, som bliver: Himmerlandsbyen 1-19

Stiftende generalforsamling
Andelsforeningen er endelig en realitet!
Onsdag 31. august 2005 holdt vi stiftende generalforsamling – så nu gælder det bare om at få lov til at købe noget jord. Gerne ”Præstegårdsjorden” som ligger umiddelbart op til byskiltet i Aarestrup.
BORGERMØDE i Aarestrup
Informationsmøde om Lokalplanforslag nr. 159, der nu er i offentlig høring. Til stede: Andelsforeningen Himmerlandsbyen, repræsentanter for Kommunal-forvaltningen, Støvring Byråd, udvalgsformand Gert Fischer og borgmester Anny Winther, som der kunne stilles spørgsmål til.
Ordstyrer: John Sørensen, Aarestrup Borgerforening.