Vi har fået navn

Det nye vejskilt ved Himmerlandsbyen

Teknisk Forvaltning i Støvring Kommune havde indkaldt forslag til navngivning af den nye vej som skal etableres ind til vores boligområde.

I alt indkom 6 forslag: Gregers Krabbes vej (efter den ny friskole, Gregers Krabbe Friskolen),

Gråstensvej (efter Nordjyllands største sten, som ligger tæt ved), Gråstenen, Iversensvej (efter en kendt lærer i Årestrup), Himmerlandsbyen (foreningens forslag) og endelig Frilandsvej.
Der var udlovet 3 flasker vin til det forslag, som vandt.

Udvalget for Teknik og Miljø i Støvring Kommune besluttede på mødet den 12. oktober 2005 at vejnavnet skal være “Himmerlandsbyen” og det blev derfor foreningen, der kunne afhente den udlovede gave på 3 flasker vin.
De kan jo så bruges til indvielsesfesten :-))

Hermed kom der så en afklaring på vores fremtidige adresse, som bliver: Himmerlandsbyen 1-19.

Similar Posts