At bo i himmerlandsbyen

Ledige grunde

Vi har pt hverken huse til salg eller ledige byggegrunde – men vi arbejder på en udvidelse.

Interesserede kan kontakte bestyrelsen@himmerlandsbyen.dk med henblik på at melde sig ind i foreningen og blive skrevet op…

Se mere om medlemsskab i foreningens vedtægter

Byggematerialer

Byggematerialer er valgt ud fra lavt CO2 aftryk og har alle god isolering.

Energiløsninger

Alle husene har vedvarende energikilder til opvarmning: 5 huse har solceller, 6 har solfangere, 7 har masseovne.

Husene

Beskrivelse af husene

Nr. 1

Oprindeligt en lille bjælkehytte på ca. 40 m2 som har fået en tilbygning på 80 m2.

Der er brugt mange genbrugsmaterialer i tilbygningen, som er isoleret med papiruld.

Huset opvarmes med masseovn og der skal senere sættes solceller op.

Nr. 3

Lille træhus på 44 veludnyttede m2 med hems.

Opført i 2009 og bygget så der kan opføres et større hus senere.

Isoleret med træuld og beklædt med lærk.

Opvarmes med lille brændeovn.

Nr. 5

Halmhus opført i 2007-8 med bærende konstruktion af træ.

70 cm tykke halmvægge og isoleret med 30 cm træuld i taget. Muslingeskaller i gulvet og på taget.

Masseovn, gulvvarme, 4,2 m2 vacumsolfanger og 4 KW solcelleanlæg.

Nr. 7

Træhus beklædt med lokalt lærketræ.

Diffusionsåbent lerpuds indvendigt

86 m2 med hemse-stue..

Stort sydvendt vinduesparti.

Isoleret med papir- og træuld, opvarmes med masseovn.

Nr. 9

Træhus opført som timberframe konstruktion af lokalt grantræ. Yderbeklædning af lokalt egetræ.

Stor andel af genbrugsmaterialer som køkken, gulvbrædder m.m.

Opvarmes af 14 m2 solfanger + brændeovn, gulvvarme i hele huset. Lille solcelleanlæg samt vindmølle.

Nr. 11

Selvbærende halmhus på 216 m2. Opvarmning med masseovn og gulvvarme samt passiv solvarme.

Væggene er 60 cm tykke og pudset med lerpuds indvendigt og udvendigt.

Indervægge af mursten til varmeakkumulering. Har solfanger lavet af øldåser samt solceller.

Nr. 13

Halvrundt træhus med lerpuds indvendigt. Ca. 36 m2.

Der er eksperimenteret med forskellige energiløsninger, men i dag opvarmes huset med luft-til-luft varmepumpe, som får energien fra et 4 KW stort solcelleanlæg.

Nr. 15

Bjælkehus isoleret med træuld. 50 cm isolering i taget, som er dækket med cementteglsten. Muslingeskaller og flamingo i gulvet samt sand til varmeakkumulering.

Opvarmes med masseovn, el fra 3 KW solcelleanlæg og varmt vand fra vakuum-solfanger.

Nr. 17

Kvadratisk selvbærende 121 m2 stort halmhus med ”pyramidetag” og højt til loftet.

Væggene er 60 cm tykke og pudset med lerpuds indvendigt og udvendigt. Indervægge af mursten til varmeakkumulering.

Tagkonstruktion indeholder 60 cm indblæst snittet halm som isolering.

Opvarmes med masseovn med indbygget varmebænk samt solfanger.

Nr. 19

Halmhus med bærende trækonstruktion opført i 2008-11.

80 cm tykke halmvægge med lerpuds indvendig og udvendig. Skillevægge i mursten. Træbeklædning mod syd.

Taget er isoleret med træuld. Gulvet er isoleret med 70 cm muslingeskaller.

Opvarmes med masseovn, der sammen med 6 m2 vakuum-solfanger sørger for varme og varmt vand.